Dette lille tip handler ikke om IT udfordringer, dem har sønnen og svigerdatteren der flytter fra lejlighed til hus helt tjek på. Jeg har blot en lille sjov historie (tip) jeg vil dele.
Vi var inviteret til middag hos de vordende husejere, og skulle til at sætte os til bords imellem de mange flyttekasser.
Da vi så skal til at åbne den gode flaske rødvin, viser det sig at proptrækkeren og rødvinsglassene allerede er både pakket og flyttet til depot, tæt på den nye adresse ca. 20 km fra den nuværende bopæl.
Heldigvis var der stadig værktøj i lejligheden, bla. til at fjerne skuer fra væggene. Og en god stor skrue, en skruetrækker og en tang blev løsningen på problemet.
Skruen i proppen med skruetrækkeren, flasken ned mellem fødderne på gulvet, og så et træk i skrue og prop med tangen. Voilá, flasken var åbnet, og nogle glaskopper kom til at udgøre det for rødvinsglassene.
Tak for god mad, i hyggeligt selskab.
