Adobe Acrobat Reader

Windows 10 og PDF filer

Edge browser
Microsofts Edge browser i Windows 10 (det blå “e”, vist ovenfor), vil ikke altid udskrive PDF-filer korrekt. Enten udskrives filen ikke korrekt, eller også udskriver den kun en del af filen. Sørg derfor for at kontrollere dine PDF udskrifter fra Edge.

Edge har en fejl omkring udskrivning, der kan forårsage en betydelig hovedpine for alle, der bruger den indbyggede Windows 10 browser. Og problemet forstærkes kun af, at Edge er angivet som standard til PDF visning og udskrivning i Windows 10. Microsoft har bekræftet fejlen, men den er i skrivende stund ikke rettet, så i øjeblikket må man gå andre veje for at udskrive for PDF-filer, for at være sikker på de udskrives korrekt.

Man kan enten installere og benytte en anden browser (f.eks. Chrome eller Firefox), som standard browser. Eller man kan installere Adobe Acrobat Reader og sætte dette gratis program som standard for håndtering af PDF-filer.

Adobe Acrobat Reader har dog også et problem med Windows 10. Den “Send som email”-knap (konvolutten der er fremhævet på udsnittet nedenfor) der er i programmet virker ikke. Det fungerer udmærket på Windows 7 og 8. Det er heldigvis for de fleste et mindre problem. Også dette problem er adresseret, og bliver forhåbentlig løst med en senere opdatering.

Adobe Reader Email