Computer synkronisering og backup

Sikring af dine data

Har du styr på dine data, hvis computeren går død? Der skal i de fleste tilfælde ikke ret meget til, for at sikre dig mod at miste dyrebare data.

Man bør ikke opbevare data lokalt på computeren alene, hvis man ikke er parat til at miste dem. Og der findes flere nemt tilgængelige tjenester og muligheder for backup og synkronisering af data, som snildt kan dække den private brugers, eller mindre virksomheds, behov.

Computer synkronisering og backupMan kan sikkerhedskopiere og opbevare sine data synkroniseret i skyen, uden den store udgift, eller ulejlighed. Det er en fantastisk og nemt tilgængelig løsning, der i princippet kun kræver en internetforbindelse. Så har du altid en synkroniseret kopi af skrivebord og data, hvis uheldet skulle være ude. Og det er næsten 100% sikkert at det indtræffer på et eller andet tidspunkt.

Hvis du i forvejen har anskaffet dig Office 365 fra Microsoft, eller overvejer at gøre det, så ligger den helt på den flade. Med i pakken er nemlig OneDrive, med 1 TB plads. Det skal så bare sættes rigtigt op.

Office 365 koster selvfølgelig et årligt beløb, men egentlig er det jo en god forsikring mod datatab, og så har du oven i købet adgang til anvendelse af den nyeste version af office programmerne, til mail (Outlook) , tekstbehandling (Word) , regneark (Excel) m.v. Med Outlook kan du endvidere synkronisere mails, kontakter og kalender med f.eks. mobil telefonen (IMAP).

Der findes også en række andre muligheder, dog med mere begrænset lagerplads, i gratis versionen. Men vær opmærksom på priserne, hvis behovet for at tllkøbe mere plads skulle opstå. Så er det måske ikke den med mest gratis plads der er billigst.

Opretter, eller har du en Microsoft mail adresse, f.eks. mitnavn@outlook.dk, følger der OneDrive 5 GB gratis plads med. Med en Google konto (mitnavn@gmail.com), følger adgang til 15 GB plads på Google Drev, der på mange måder minder om Onedrive. Der er også DropBox, som tilbyder 2 GB gratis plads, eller Box Drive med 10 GB gratis plads. Og har du en Mac computer fra Apple, er der iCloud, som tilbyder 5 GB gratis plads. For dem alle gælder at man kan tilkøbe mere plads, hvis/når behovet opstår.

På den måde er det forholdsvis nemt at sikre sig, hvis computeren går død. Du kan nemlig hurtigt anskaffe dig en ny, og på kort tid forsætte hvor du slap, helt uden tab af dine dyrebare data. Har du brug for hjælp til at sætte det op, behov for vejledning og gode råd, kan jeg sagtens hjælpe dig.

Kontakt for information