Router placering, WiFi

Placering af trådløs router

Oplever du ustabilt internet, og oplever du ofte udfald, kan der være årsager. Trådløst internet har flere mulige årsager til problemer, der alle går ud over stabiliteten og hastigheden.

  • Trådløse netværk ikke har det godt med hinanden.
    Bor du i et tæt bebygget område, hvor hver deres netværk, er der ikke altid optimal plads til dem alle sammen. Jo flere, jo værre kan problemet være. Læs evt. mere om dette problem her.
  • Problemer med interferens
    Interferens fra Bluetooth fra mobiltelefoner og andet, samt f.eks. mikroovnen eller babyalarmen.
  • Uhensigtsmæssig placering af den trådløse router.
    Dette kan du læse mere om, eller se mere om i videoen, nedenfor

Find et godt sted til routeren

Det bedste man kan gøre er at placere routeren centralt, og et sted hvor den har frit rum i de retninger hvor signalet skal udnyttes. Det kan være en udfordring, da routere som regel ikke er kønne at se på, men vil man have den bedste forbindelse, så må man eksperimentere sig lidt frem.

Placering på gulvet giver ustabilt Internet signal

Det er en dårlig ide at placere routeren på gulvet, da det forhindrer signalet i at kunne udsendes i alle retninger. Det bedste er at have den midt i rummet, men da det som regel ser dumt ud, så kan den hænges på væggen.

Det er vigtigt at den ikke placeres tæt på metalskabe, hylder og andre metalliske flader, som kan begrænse signalet betydeligt. Aluminiumsbelagte dampspærre i vægge og etageadskillelser, eller energiglas, er heller ikke godt for signalet.

Videoen nedenfor, beskriver hvordan man bedst placerer sin trådløse router. Og det kan være en god ide at prøve sig lidt frem med placeringen.