IT-kriminalitet

Pas på dine oplysninger

Kriminelle angriber hver eneste dag både virksomheder og private. Den mest udbredte angrebsmetode er den såkaldte “phishing”, som foregår via email eller SMS.

De kriminelle vil enten at stjæle penge fra dig, ved at få adgang til din netbank, eller opsnappe dine kontokort oplysninger. Eller også vil de opsnappe og videresælge dine personlige oplysninger, som CPR-nummer, Adgangskoder, eller Passwords.

De kriminelle er efterhånden blevet gode, til at få deres falske emails og SMS beskeder til at fremstå meget troværdige. Det kan derfor være meget svært at kende forskel for de fleste. Så det er en god ide at tænke sig grundigt om, før du klikker på et link i en mail eller en SMS besked.

Hvis nogen kræver personlige oplysninger, bør du stoppe op og tænke dig grundigt om, før du klikker på noget, eller indtaster dine oplysninger. Banker, eller offentlige myndigheder vil for eksempel aldrig bede dig om den slags oplysninger.

Hvis du f.eks. modtager beskeder fra PostNord, eller andre distributører, hvor de beder om oplysninger fra dig, for pakker du ikke kender til, bør alle advarselslamper ligeledes blinke.

Det samme gælder mails, hvor du får stillet uventet tilgodehavende i penge, eller bitcoins, i udsigt, og hvor du blot skal opgive kort-, eller kontooplysninger. Sådanne mails fra f.eks. Skat, vil altid være “ondsindede”.

Du bør derfor aldrig klikke på links, eller åbne vedhæftede filer, hvis du er det mindste i tvivl.

EKSEMPEL:

Jeg modtog for nyligt en SMS vedrørende mit mobilabonnement. I stedet for at klikke på link, tjekkede jeg mit abonnement, selvom jeg godt vidste det var forsøg på svindel. Og ganske rigtigt, det var det.

Den link der står i SMS’en er ikke til min udbyder, så det alene signalerer phishing. Og navnet på min udbyder står ikke engang i SMS’en. Alle advarselslamper blinkede.