Detektiv

Outlook søgeproblem

En af mine erhvervskunder, havde gennem et stykke tid oplevet at Outlook 365 søgninger, ikke virkede på Windows 10. Dette gav store problemer i ordrestyringen, og måtte naturligvis løses hurtigst muligt.

Efter en del detektiv arbejde, fandt jeg frem til årsagen. Efter installation af sikkerheds opdateringer på Windows 10 og 11 i december 2021, holdt Outlooks søgning, efter seneste mails, op med at fungere. Problemet opstod for både Exchange- og Microsoft 365 postkasser.

Årsagen til problemet var installation af følgende opdateringer: KB5008212 for Windows 10 21H2 og 21H1, samt KB5008215 for Windows 11. Microsoft har efterfølgende delvist rettet denne fejl i opdatering KB5009543 til Windows 10 (januar 2022). Denne patch hjælper dog langtfra altid, og slet ikke for min kunde desværre.

Jeg søgte og fandt så denne løsning. Jeg måtte i computernes registrerings databaser og definere en ændret gruppe politik for Outlook søgninger. Dette løste problemet. Ulempen er så, at Outlook-søgning bliver langsommere. Men som ordsproget siger, bedre sent end aldrig.

Derfor bør man, når Microsoft retter denne fejl i en af ​​de kommende opdateringer, fjerne denne registrerings database parameter. Man får i øvrigt også advarslen “Søgeydelsen vil blive påvirket, fordi en gruppepolitik har slået Windows Search tjenesten fra”, indtil da når man søger.

Har du samme problem, så kontakt mig for at høre nærmere.

Kontakt