Winmail.dat vedhæftet til mail

Mail med vedhæftet Winmail.dat

Jeg fik i dag en henvendelse fra en erhvervsdrivende, der udsender PDF-filer via Microsoft Outlook til sine kunder. Cirka halvdelen af kunderne meldte at de ikke kunne åbne de vedhæftede filer. Jeg fik derfor den erhvervsdrivende til at sende en mail med en vedhæftet PDF-fil til mig. Og den så vidt forskellig ud, om jeg åbnede den i Microsoft Outlook, eller via Outlook Android App på min mobil. Se forskellen på billederne, via knapperne nedenfor.

Microsoft Outlook Outlook Android App

Som du kan se på billedet fra Outlook Android App, så er mailen ikke korrekt formateret for læsning på denne platform. Den indeholder kun lidt at teksten fra den oprindelige mail, som kun vises komplet i Microsoft Outlook. Filen winmail.dat, som er eneste vedhæftning på mailen på Android App, kan den almindelige modtager ikke åbne, eller få meget ud af at se indholdet på.

Årsag til problemet

Du bør kun bruge RTF-format (Rich Text Format), når du sender beskeder internet i en organisation, der bruger Microsoft Outlook, og det anbefales, at man bruger HTML-formatet istedet. Så er man sikker på at alle kan se det korrekte indhold på alle mail-platforme.

Løsning på problemet

I Microsoft Outlook, skal afsenderen af disse mails, gå i “Filer” > “Indstillinger” > “Mail” og Vælg HMTL istedet for RTF-format under “Opret meddelelser i dette format:“. Dette gjorde jeg for den erhvervsdrivende med nævnte problem, og efterfølgende test viste at problemet nu er løst. Det viste sig da også, at det var de kunder der ikke benyttede Microsoft Outlook, der havde problemet med at modtage f.eks. PDF-filer.