Jubii’s danske mailtjeneste har med kort varsel næsten 5-doblet prisen for at bruge tjenesten, fra 10,- til 49,- kroner om måneden (PLUS-abonnement), eller næsten 600 kroner om året. Men ikke nok med det, så har de varslet, at fra 1. april 2021 gælder prisen også dem, der i dag har en gratis Jubii-konto. Men fortvivl ikke, du kan som eksempel oprette en gratis @gmail.com (Google), @outlook.dk eller hotmail.com (Microsoft).
Gratis Gmail
Gmail er en af verdens mest brugte webmails. Det er en gratis mail, der kan alt det, du kunne have brug for med et effektivt spam-filter og en utroligt pålidelig service. Gmail kan nemt bruges sammen med dit mailprogram/-app, både på PC, Tablet og Mobil, men du kan også bruge Googles egen webmail til at se eller sende emails
Du kan også bruge Gmail-adressen til at logge ind på dine Google- og Android-enheder, eller til at logge ind på diverse af Googles services.
Gratis Outlook-/Hotmail
Microsofts gratis webmail har de fleste nok stiftet bekendskab med, og ikke uden grund. Den er en af de mest pålidelige og gode webmails på markedet, og i modsætning til Outlook mailprogrammet, så er selve mailen helt gratis at have.
Du behøver slet ikke bruge det betalte Outlook mailprogram, for at få dine mails ned på din computer. Her kan Thunderbird fra Mozilla gøre jobbet lige så godt, eller du kan bruge Outlooks udmærkede Webmail-tjeneste, eller den indbyggede Mail App i Windows 10. Der findes en gratis Outlook App til Tablet og Mobil, både både til Android- og Apple enheder.
Du kan også bruge Outlook-mailadressen til at logge ind på dine Windows-enheder.