Phishing er hvor du via mail, telefonopkald, eller SMS, opfordres til at afgive følsomme oplysninger. Det kunne typisk være dit betalingskortnummer, udløbsdato, kontrolcifre, CPR, NemID nøglekort, brugernavn, password, med videre, man gerne vil have oplyst. Hvis der i lokkes med præmier eller penge, er chancen for at det er fup stor. Hvis du får en mail om, at nogle varer, og du ikke har købt varer hos den pågældende på nettet, så er det højst sandsynligt det rene fup.
Du skal altid undlade at opgive nogen form for personlige oplysninger, eller kortdata, uanset om henvendelsen kommer via mail, telefonopkald, eller SMS. De mest almindelige forsøg på at snyde dig er, at din bank eller kreditkortudbyder mangler oplysninger, du har fået penge tilbage i SKAT, eller du har modtaget en pakke, som venter på at blive hentet.
Phishingmails er typisk direkte oversat gennem f.eks. Google Translate. Hvis du derfor modtager en mail fyldt med grammatiske fejl og stavefejl, så hører den til i papirkurven. Men svindlerne er blevet bedre og bedre til lave phishing mails, så de ser “rigtige” ud. Kontrollér derfor altid om afsenderadressen og links i mailen ser troværdige ud også! Et andet faresignal kan være at beskeden starter med en anonym hilsen, som f.eks. “Kære kunde”. De fleste legitime virksomheder bruger dit rigtige navn, når de kontakter dig.
Fupmails kan også have til formål at installere ransomware (digital gidselstagning) på din computer, så afsenderen kan kræve en løsesum for at fjerne det igen. For at sikre sig mod dette, er det en god idé at have backup af sine data, altid at have opdateret sit styresystem (f.eks. Windows) og sine antivirus programmer. Og pas på med at klikke på links eller filer i mails. Åbner du en vedhæftet fil fra en tvivlsom afsender, kan det hurtigt gå galt. Betal aldrig løsepenge, men anmeld det til Rigspolitiets Nationale Cyber Crime Center, hvis du bliver ramt.
Underlige afsender adresser
Hvis du holder musen hen over afsenderadressen i mailen (uden at klikke), vil mailadressen eventuelt afsløre at afsenderen ikke er den de udgiver sig for.
Underlige links
Hvis du holder musen hen over linken i mailen (uden at klikke), vil hjemmeside adressen eventuelt afsløre at afsenderen ikke er den de udgiver sig for. Links kan have til formål at installere ransomware, eller andet skadeligt på din computer.
Vedhæftede filer
Åbner du en vedhæftet fil fra en tvivlsom afsender, kan have til formål at installere ransomware, eller andet skadeligt på din computer. Åbn aldrig en fil fra en tvivlsom afsender.
Allervigtigst
Husk at banker eller offentlige myndigheder, som hovedregel aldrig vil bede deres kunder oplyse kontonumre, eller andre personlige oplysninger i en mail, et telefon opkald, eller via SMS.