Der er fejl i den nye version af Coronapas App til Android, der blev frigivet fredag den 17. december 2021. Fejlen betyder, at man ikke kan åbne sit coronapas. LØST 19/12-2021.
Fejlen er i Coronapas version 1.4.4 til Android, som blev udgivet ved middagstid den 17. december. Sundhedsstyrelsen arbejder på højtryk for at løse fejlen.
Det oplyste Sundhedsdatastyrelsen tidligere i dag i en pressemeddelelse.
Sundhedsstyrelsen opfordrer til, at du bruger dit coronapas i Min Sundhed App’en eller på sundhed.dk, indtil fejlen er rettet, og der foreligger en ny version.
Opdateringer:
Lørdag den 18. december 2021, kl. 8:30:
Problemet med Coronapas App’en ser desværre stadig ikke ud til at være blevet løst.
Søndag den 19. december 2021, kl. 8:30:
Problemet med Coronapas App’en ser desværre stadig ikke ud til at være blevet løst, på trods af opdatering “med mindre fejlrettelser” i går.
Søndag den 19. december 2021, kl. 19:00:
I opdateret version fra Google Play er fejlen rettet, og Coronapas virker igen.