Det anbefales altid, at du placerer din router så centralt, og så højt som muligt, for at få det maksimale udbytte af dens trådløse netværk. Og hvis den alene skal trække hele det trådløse netværk, skal den absolut ikke gemmes væk i et skab, bag sofaen, eller lignende. Hvis det ikke er nok at optimere på kanaler og placering af din router, måske fordi området routeren skal dække er for stort, er der en genial mulighed for at forbedre det med Mesh teknologien. Her er DKT WAVE2 WiFi Mesh et godt bud på en løsning.
Med en traditionel router kæmper dit eget Wifi med naboernes signal om den begrænsede båndbredde og de antal kanaler, der er til rådighed. Ydermere vil væggene i hjemmet, og alle dine andre elektroniske enheder (f.eks. trådløse dørklokker, babyalarmer og mikrobølgeovne m.v.) begrænse for dit WiFi-signal. Trådløse signaler kan blokeres af vægge og etageadskillelser, samt nedsættes kraftigt af spejle, vinduer (især med energiruder) og andre fysiske emner. Ved behovet for større mængder data til streaming, musik, downloads, surfing og lignende, kan internettet føles sløvt og ustabilt. En almindelig WiFi Extender løser sjældent problemet!
Sådan fungerer Mesh
Enhederne placeres i hjemmet, så de giver god dækning i alle de rum, hvor du ønsker god WiFi dækning. Bevæger du dig rundt sørger Mesh for, at du hele tiden er koblet på den nærmeste enhed. Og skulle nærmeste enhed være belastet, sender den dig blot videre til en af de andre, så dit signal hele tiden er så optimalt som muligt. Sådan fordeles data-trafikken i hjemmet, så alle får mest ud af deres forbindelse.