Oplever i at flere af husstandens iPhones eller iPads ringer når en iPhone modtager et opkald? Det skyldes en iCloud funktion, og man kan sætte en stopper for det ved at skifte iCloud-konto, hvis man ønsker det.
Det sker nemlig hvis flere af husstandens iPhones og/eller iPads er opsat med samme Apple ID (iCloud-konto). De kan alle sammen ringe når der modtages et opkald på den ene iPhones telefonnummer, hvis de tilsluttet samme WiFi netværk.
Telefonen der ringes til, indeholder en funktion der videresender opkaldet til alle andre iPhones og iPads, hvis de er logget ind med samme Apple ID, og er på samme netværk. Smart hvis man sidder i stuen og læser nyheder på sin iPad, og ens iPhone, der ligger til opladning i køkkenet ringer.
Men det kan dog sagtens også opleves som et problem, hvis flere medlemmer i husstanden er logget ind på samme Apple ID med deres iPhones, iPads m.v.
Sådan løses det
Man undgår det, ved at hver person får deres eget Apple ID. En person beholder den oprindelige Apple ID, og øvrige familie medlemmer får en ny.
Man logger deres enheder ud fra iCloud i Indstillinger på iPhone/iPad, og opretter en ny konto i stedet.
Det gøres sætvis for familemedlemmers iPhone og iPad, inkl. evt. Mac computer, iPod og/eller Apple Watch.